Flyv billigt på weekendtur til København med DAT

Fra den 6. juli starter DAT direkte flyvning fra Oslo/Rygge til København. Sammen med åbningen af ruten tilbyder DAT en kampagne, hvor man kan rejse 2 personer og kun betale for 1 billet.

I forvejen flyver DAT fra Oslo/Rygge til Stavanger, Trondheim og Bergen. ”Vi tror, der er en god mulighed for at etablere en fast rute direkte mellem Oslo/Rygge og København. Mange har spurgt til denne mulighed, og da vi har både fly og besætninger i Oslo/ Rygge, har vi valgt at opstarte denne rute, ” fortæller Jesper Rungholm, CEO i DAT.

Ruteprogrammet er sat op til weekendture til København, der i den kommende tid frister de musikglade med bl.a. Copenhagen Jazz Festival, stemningsfyldte Nyhavn og fredagskoncerter i Tivoli. Der er en oplagt mulighed for en god weekendtur med afgang fredag kl. 19.35 fra Oslo/Rygge og retur søndag kl. 14.50 fra København. Man kan finde meget mere spændende information om aktuelle begivenheder på www.visitcopenhagen.dk.

Billetsalget er allerede godt i gang, og nu giver vi vores kunder en mulighed for at tage på weekendtur til København for halv pris. Kampagnen ”rejs 2 betal for 1” kan bookes på alle afgange og på full flex og economy billetter. Det betyder, at prisen starter ved kun kr. 995,- for en vej. Booking kan kun ske ved at kontakte DATs ruteafdeling på mail rute@dat.dk eller pr. telefon +45 75 58 37 77. Tilbuddet gælder frem til den 20. august og rejseperioden er frem til den 21. oktober.

”Som så meget andet gælder det om at være hurtig, hvis man skal sikre sig det gode tilbud. Vi glæder os til at byde velkommen ombord ” slutter Jesper Rungholm.