Ny DAT uniform

Fra i dag kan de rejsende med DAT opleve at besætningen bærer en ny uniform. Og forskellen er absolut synlig. Hvor den gamle var marineblå med guldstriber, er den nye uniform stilfuld sort med knapper og striber i sølv. 

”Uniformsprojektet har stået på over en længere periode. Vi har valgt at inddrage besætningerne i udvælgelsesprocessen. Det er besætningerne, som skal føle sig tilpas hver dag på job-bet, og derfor er det også afgørende vigtigt, at de har det godt med deres uniformer,” siger Jesper Rungholm, CEO i DAT.

Der er tradition for, at flybesætninger bærer uniform. De fleste har nok lidt svært ved at forestille sig, en pilot i en hjemmestrikket trøje eller en stewardesse i jeans. Uniformerne er med til at give besætningerne en nødvendig autoritet, men samtidig skal de naturligvis være behagelige at have på, når arbejdet ombord skal udføres.

”Vi glæder os til at præsentere den nye uniform for vores passagerer. Den nye uniform understreger DAT’s image som et moderne luftfartsselskab, som sætter passagerene i fokus” slutter Jesper Rungholm.