Forside
Booking
Book Billet
Gruppe forespørgelser
Billettyper
Tidstabel
Før flyrejsen
Rejseinformation
Check in
Aktuelle flytider
Telefonbooking
Hent reservation
Ad hoc charter
Om DAT
Agent login
Nyheder

Danish Air Transport

Vigtig information til vores passagerer

1.         Generel information:
Det er passageren selv, der er ansvarlig for at fremskaffe alle nødvendige rejsedokumenter. Dette indebærer billetter, legitimation og eventuelt visum til destinationer, hvor dette måtte være påkrævet. Samtidig skal man overholde love, regler og øvrige myndighedsbestemmelser knyttet til rejsen i de lande du flyver til/ fra eller er i transit. DAT kan ikke holdes ansvarlig for manglende dokumenter og følge af dette.

1.1       Billetter
DAT benytter i dag både papirbilletter og elektroniske billetter. Alle billetter som er booket på dat.dk er elektroniske billetter. Rejsebureauer udsteder normalt papirbilletter.

Dersom du har en papirbillet, eller en elektronisk billett og har bagage, som skal checkes ind, skal du så hurtig som muligt begive dig til vores indcheckningsskranke for at aflevere bagage og modtage boardingkort samt bagagekvitteringer tilsvarende det antal bagage du har checket ind.

Har du en papirbillet eller en elektronisk billet, kun rejser med håndbagage og skal rejse indenrigs i Norge, kan du gå direkte til udgangen.
ALLE rejsende indenrigs i Danmark skal checke ind og modtage boardingkort uanset om, de kun rejser med håndbagage

ALLE rejsende til udlandet skal checkes ind og modtage boardingkort uafhængigt af om de rejser med bagage, som skal checkes ind eller kun med håndbagage. Vi henviser til regler for indchecket bagage beskrevet i punkt 2. Dersom du skal sende et eller flere uledsagede børn, er kørestolsbruger, skal sende dit kæledyr eller af andre årsager har specielle ønsker, skal du møde op til indcheck senest 1 –en- time før afgangstid. Dette gælder også hvis du har specialbagage, se punkt. 2.3.

1.2       Vore kontakter i Lufthavnen
I de lufthavne  vi beflyver samarbejder vi med dygtige handlingagenter. Disse kan kontaktes  på følgende måde:

I Norge:

  • Florø Lufthavn Florø Flyservice AS Thor Solbergveien, 6900 Florø +47 577 46 700
  • Bergen Flesland Norport Handling AS Postbok 86, 5869 Bergen +47 400 02 444
  • Stavanger Sola Norport Handling AS Postboks 531, 4055 Stavanger +47 400 02 444
  • Oslo Lufthavn Gardermoen, Røros Flyservice, Postboks 50, 2061 Gardermoen  +47 64823035 - Telefon billettkontor: +47 648 23011

I Danmark:

  • Esbjerg Lufthavn billettkontor John Tranums Vej 20, 6705 Esbjerg Ø, +45 769 230 58/59 +45 761 21 418
  • Billund Lufthavn Billund Airport Handling Postboks 10 7190  Billund +45 765 05 050
  • København Kastrup SAS Ground Services  Copenhagen Airport 2770  Kastrup +45 323 20 000

1.4       DAT Hovedkontor
Du kan også træffe os på telefon +45 769 230 58/59, hvis du skulle have spørgsmål vedrørende din rejse, hvad enten dette er før eller efter denne. Vores postadresse er:  DAT Danish Air Transport A/S, Lufthavnsvej 7a, 6580 Vamdrup, Danmark.

1.5       Mistet / glemt billet / referencenummer
Mistet papirbillet erstattes ikke, og ny billet må købes. Hvis flyet er fuldbooket kan dette give problemer, og vi garanterer ikke  for, eller er ikke ansvarlig for, de ulemper og økonomiske meromkostninger dette måtte medføre for dig som kunde. Manglende billet, eller ugyldigt rejsedokument betyder i praksis ingen rejse.

Mistet elektronisk billet forekommer ikke. Reservationen skal dog i alle tilfælde være gyldig på den aktuelle afgang, for at man skal kunne rejse.

2.         Bagage (læs mere her)
DAT har nedfældet følgende retningslinjer som omhandler befragtning af vore passagerers bagage. Venligst gør dig bekendt med disse regler.

2.1       Håndbagage
Det er tilladt at medbringe 1 styk håndbagage med følgende begrænsninger: vægt 5 kg og ydre dimensioner 50x40x30 cm. Bemærk at de nye regler for håndbagage er beskrevet i punkt 7. Børn under 2 år har ingen håndbagagekvote, men det er tilladt at medtage mad som konsumeres under flyturen.

2.2       Indchecket bagage
Voksne og barn som reiser på vanlig billett har hver 20 kg i bagasjekvote. Barn under 2 år har ingen bagasjekvote, men kan ta med bilsete, barnevogn eller trillevogn inntil en maksimal vekt av 5 kg. All bagasje utover bagasjekvoten skal det betales overvektsgebyr for. Dette gebyret er satt til 40 KR og betales etter at innsjekk er foretatt.

2.3       Specialbagage (læs mere her)
Sportsudstyr som surfbræt, kiteboard og windsurfingudstyr kan ikke medbringes med som bagage, men skal sendes med som fragt. Kontakt Florø Flyservice A/S for information. Cykler sendes på standby basis. Ved transport af våben, skal bundstykket separeres fra selve våbenet og pakkes i separat bagage. Man kan max medbringe 5 kilo ammunition i original indpakning. Man er forpligtiget tilat oplyse om dette når man checker ind. Her er en oversigt over vore gebyrer:

Overvektsgebyr                                                                        
Gebyr pr. påbegyndt kilo over tilladt bagagevægt (20 kg per voksen/barn) NOK 40
Golfudstyr NOK 200

Overdimentioneret sportsudstyr (pris pr person pr strækning) 
• Cykler (pr. styk) NOK 200
• Skiudstyr pr. pose/sæt (inkl. ski, sko og stave) NOK 100
• Surfebrett/kiteboard (standby basis) NOK 200
• Store musikinstrumenter (pr. styk) NOK 100
• Våben (pr. styk) NOK 100
Fiskestænger (skal pakkes forsvarligt i hård emballage /røremballage) Gratis

Levende dyr 

Hund (i lasterum) NOK 300
Med undtagelse af  førerhunde og politihunde i tjeneste, er dyr i kabinen ikke tilladt på DAT fly.

2.4       Levende dyr
- i kabinen
DAT accepter ikke levende dyr i kabinen. Undtaget fra denne regel er førerhunde og politihunde i tjeneste.


- i lastrum
Der skal altid søges tilladelse på forhånd om at måtte sende dyr i lastrum. Du kan kontakte en af vore handlingagenter eller DAT for bestilling. DAT accepterer kun 1 –ett - dyr i lastrum pr flyvning.

Det er ejerens ansvar at sørge for at:

  • En passende kasse benyttes for at sikre dyret en sikker og behagelig transport. Denne kasse skal være vandtæt, og på bunden skal der være en vandabsorberende måtte som passer til arten.
  • Kassen skal være af en sådan størrelse at dyret kan stå oprejst, kan vende sig og lægge sig ned komfortabelt.
  • Det skal være en godkendt transportkasse. Stålkasser med net tillades ikke.

DAT forbeholder sig retten til at nægte at transportere dyr i lastrummet hvis ovennævnte punkter ikke anses som overholdt.

DAT accepter ikke følgende dyr på sine fly: kanin, bæver, odder, hermelin, mink, mår, mus, rotter (eller med andre ord: gnavere)

2.5       Uacceptabel bagage
Indchecket bagage må ikke indeholde nogen af følgende artikler: Værdifulde genstande som PC udstyr, smykker, ædelstene, penge, nøgler, kamera, sikkerhedsdokumenter, dokumentmapper og attachetasker. Ej heller medicin, medicinske attester eller legitimationsdokumenter, sprængstoffer, fyrværkeri, våben (med undtagelse af våben til jagt og sportsbrug under visse vilkår), trykgasser, let antændbare væsker, lokalirriterende stoffer, giftige stoffer, radioaktive stoffer, ætsende midler, magnetiske og andre truende eller ildelugtende genstande. Du er selv ansvarlig for at bagagen er forsvarlig pakket og ikke indeholder nogen af disse artikler.

2.6      Bagagebehandling (læs mere her)
DAT befragter bagage under forudsætning af, at den samlede last ikke overskrider flyets maksimale tilladte last. Dersom indchecket bagage bliver skadet, forsinket eller tabt under transport, er DATs ansvar begrænset til 1000 SDR (Specielle Træk Rettigheder). DAT dækker dog kun skadet eller manglende indhold, hvis der er tydelige tegn på skade eller indbrud i emballagen.

Bagageuregelmæssigheder skal meldes til flyselskabets repræsentant ved ankomst, dog senest 7 dager efter ankomst. Eventuelle erstatningskrav skal sendes skriftligt til DAT, Lufthavnsvej 7a, 6580 Vamdrup, Danmark. Det er vigtigt at alle originale kvitteringer vedhæftes. DAT er ikke ansvarlig for genstande eller bagage som bliver opholdt/beslaglagt i sikkerhedskontrollen.

Selv om vi gør alt, hvad vi kan for at håndtere vore passagerers bagage med den størst mulig omtanke, kan vi ikke holdes ansvarlige for normal slitage, så som ridser, skade på eller tab af fremstikkende dele som f. eks håndtag, lommer, låse og hjul, eller for skrabemærker og tilsmudsning. Vi kan heller ikke holdes ansvarlig for uansvarligt indpakket bagage og ødelagt indhold som følge af dette, eller for skader som allerede var tilstedt før indcheck.

Sportsudstyr som ski, fiskestænger, cykler og golfudstyr, samt. barnevogne og barnesæder til bil, er ikke egnet til flytransport. DAT anbefaler, at denne type bagage pakkes på en sådan måde, at den ikke bliver skadet. DAT dækker kun skade dersom genstanden er tilstrækkelig emballeret i hård emballage, og emballagen er skadet. Vi gør opmærksom på at blød emballage ikke regnes som tilstrækkelig emballering af ovenfor nævnte udstyr. Du er selv ansvarlig for at pakke skrøbeligt udstyr på en sådan måde at den tåler normal bagagehåndtering, og vi anbefaler, at du tegner en privat forsikring på sådant udstyr.

Passageren er ansvarlig for at indchecket bagage er pakket således, at indholdet ikke bliver skadet. Hvis knuselige flasker og lignende forårsager skade på egen bagage, kan DAT  ikke holdes ansvarlig. Derimod, så kan den rejsende selv blive holdt ansvarlig for skade på andre passagerers bagage.

2.7       Nye sikkerhedsregler for håndbagage
Der er indført restriktioner på mængden af flydende væsker, cremer og geleer som kan medbringes i håndbagagen på flyrejser i EU/EØS lande. Det er maksimalt tilladt at medbringe ialt 1 liter væske, cremer og geleer i håndbagagen. Hver del må ikke overstige 100 ml, og flydende væske, cremer og geleer skal pakkes i separat gennemsigtig og genlukkelig pose, som skal forevises i sikkerhedskontrollen. For mere  information se: www.slv.dk

2.8       Hvornår træder dette i kraft?
Reglene træder i kraft 1. oktober 2007. Rejser bestilt før denne dato, forholder sig til  de gamle regler, hvilket i hovedtræk betyder, at man har 20 KG fribagage, og at alt over dette er genstand for overvægtsberegning.

3.         Fremmøde
Vi gør opmærksom på, at det er passagerens eget ansvar at beregne den tid, der behøves for at stå i indcheckningskø og kø ved sikkerhedskontrollen. Møder man for sent op, mister man sin plads på flyet og ny billet må købes til næste afgang. Vi gør også opmærksom på at visse tidespunkter på døgnet og visse rejsedage kan byde på større ventetid i indcheck og sikkerhedskontrol. Venligst kontakt Deres afrejselufthavn for nærmere information.

3.1       Fremmødetidsfrist for indcheck
I DAT gør vi alt, hvad vi kan for at holde vores planlagte afgangstid. Derfor har vi følgende tidsfrister for vore passagerer vedrørende indcheck af bagage og ombordstigning.

  • For rejser indenrigs i Norge lukker indcheck 30 minutter før planmæssig afgangstid.
  • For rejser mellem Norge og Danmark, lukker indcheck 45 minutter før planmæssig afgangstid.
  • For rejser indenrigs i Danmark lukker indcheck 20 minutter før planmæssig afgangstid.

Disse tider gælder såfremt ikke anden information er givet.

Dette er tiden man skal være færdig indchecket på. Passagerer som møder op efter denne tidsfrist, risikerer at miste deres afgang og må købe ny billet til næste afgang. Restriktive (ikke fleksible) billetter refunderers ikke. Dersom man har specielle ønsker så som som uledsaget barn, er kørestolsbruger, skal sende sit kæledyr eller af andre årsager har specielle behov/ønsker, skal du møde op til indcheck senest 1 –en- time før planmæssig afgangstid. Dette gælder også hvis du har spesialbagage, se punkt. 2.3.

3.2       Fremmødetidsfrist ved udgang til fly før ombordstigning
Alle passagerer skal være fremme ved udgangen senest 20 minutter før planmæssig afgangstid. Passagerer som møder op efter udløb af denne frist, risikerer at miste deres afgang og må købe ny billet næste afgang. Restriktive( ikke fleksible) billetter refunderes ikke.

4.         ID-papirer

Alle passagerer skal legitimere sig med gyldig billedlegitimation ved indcheck og ombordstigning. Den reservation du har er personlig og kan ikke overdrages til andre. DAT forbeholder sig retten til at afvise passagerer som ikke kan fremvise gyldig legitimation. DAT og andre selskaber anser følgende som gyldig legitimation:

Rejser i Norden

Statsborgere fra de nordiske lande behøver ikke medbringe pas ved rejser inden for de nordiske lande (Danmark, Finland, Sverige, Norge og Island).

Du skal dog alligevel altid medbringe billedlegitimation.

Rejser inden for Schengen-landene

Der foretages ikke paskontrol på rejser mellem Schengen-landene. Vi anbefaler dog alligevel, at du altid medbringer dit pas til legitimation.

Bemærk, at de lettiske og estiske myndigheder fortsat kræver, at passagerer der rejser til - og fra - f. eks Riga og Tallinn, skal kunne fremlægge et pas eller et nationalt ID-kort ved ankomst/afgang.

Uden for Schengen

På internationale flyvninger bør du altid sikre dig, at du medbringer de dokumenter, der er påkrævet i det land, du rejser til. Der skal fremgå hvilken nationalitet du har. Disse dokumenter kan f.eks. være:

-         Pas

-          Visum

 Forældre eller værge til børn, der rejser alene, skal ligeledes forevise ID.

 5.         Ændringsmuligheder
DATs prisstruktur åbner for ændring af enkelte billettyper. Economy Special billetter kan ikke ændres. Economy billetter kan ændres mod gebyr, såfremt der er ledige pladser i samme priskategori. Economy Flex kan frit ændres såfremt der er ledig plads på flyet. Du kan ændre dine billetter selv ved at gå ind på www.dat.dk for at finde din reservation frem, eller du kan kontakte din afrejselufthavn eller vor GSA i Norge, Florø Flyservice AS (+47 57746700)

Det er ikke muligt at ændre navn. Hvis navneændring ønskes, skal oprindelig billet cancelleres og ny bestilles, og vi tager forbehold for ledig kapacitet. Dersom dette er en restriktiv billett, vil det ikke gives refusion udover flyskatter og afgifter.

6.         Børn & børn som rejser alene (UM)
En UM (Unaccompanied Minor) er et barn i aldersgruppen fra og med fyldte 5 til og med fyldte 11 år som rejser uden følge af en voksen (person som er fyldt 16 år)

I DAT har vi følgende regler for børn og børn som rejser alene.

  • Børn under 5 år:
    Kan ikke rejse uden følge. Barnet skal rejse sammen med en ledsager som er fyldt 16 år. Dermed bliver dette èn voksenbillet og èn barnebillet. 
  • Børn fra og med fylte 5 år til og med 11 år:
    Kan rejse uledsaget, og denne service er gratis. Man skal betale den til enhver tid tilgængelige voksenpris, baseret på behovet for fleksibilitet.
  • Børn fra og med fyldte 12 år:
    Kan rejse alene, men skal betale den til enhver tid tilgængelige voksenpris.

For bestilling af billetter for børn som rejiser alene, venligst kontakt DAT på de telefonnumrene som er opgivet under punkt 1.2. Disse billetter kan ikke bestilles online, og vi tager forbehold for ledig plads, da vi har en grænse for antal uledsagede børn pr afgang. For rejsende til/fra Stavanger, kontakt vores handlingagent på telefon. Bestilling af denne type rejse skal foretages senest 48 timer før afgang.

7.         Grupper
En gruppe defineres af  DAT som et rejseselskab der rejser samlet og som består af mindst 10 personer. DAT har gruppepriser tilgængelig på forespørgsel. Kontakt os på telefon +47 577 46 711 hverdage fra 0800-1600. For grupperejser indenrigs i Danmark kontakt os på telefon +45 76 92 30 58/59

8.         Specielle ønsker & behov
Dette kan være ønsker eller behov som for eksempel passagerer med kørestol, børn som skal rejse alene og de af vore kunder som ønsker at medbringe et kæledyr eller har behov for generel assistance. Alle specielle ønsker og behov skal søges om, og dette skal ske senest 48 timer før afrejse.

8.1       Reservation af specielle ønsker og behov
Hvis du skal rejse med DAT og har behov for kørestol, ønsker at medbringe et kæledyr eller har behov for generel assistance, venligst foretag din reservation online for derefter at kontakte DAT. Vi vil, såfremt der er ledig kapacitet i henhold til de begrænsninger vi operer under, bekræfte dette for dig. Det er en forudsætning at sådanne forespørgsler gøres samtidig med bestilling. Skulle dit ønske ikke kunne bekræftes, bliver din reservation cancelleret og billetten fuldt refunderet.

8.2       Elektriske kørestole
Vi accepterer elektriske kørestole forudsat at de har et tørt batteri som er godkendt til lufttransport. Venligst kontakt vor samarbejdspartner Florø Flyservice AS på telefon +47 57 74 67 00  eller for rejser indenrigs i Danmark på telefon +45 76 92 30 58/59 for yderligere information.

9.         Gravide
Følgende regler gælder for gravide passagerer der flyver med DAT:

  • 0-34 uger:
    Ingen restriktioner 
  • 35-37 uger:
    Accepteres mod fremvisning af lægeerklæring som erklærer den gravide rask nok til at flyve
  • Fra og med 38 uger:
    Kan ikke rejse med DAT


Hvis du har yderligere spørsmål, må du gerne kontakte os på et af telefonnumrene i punkt 1.2. eller sende os en email på ruteafd@dat.dk

10.       Ombord hos DAT
Alle vore flyvninger er røgfri og medbragte alkoholholdige drikke må ikke nydes ombord. DAT tilbyder på enkelte afgange køb af alkoholholdige drikke. Vi serverer ikke for berusede personer, og det er vores besætnings afgørelse eventuelt at nægte dette.

Alle DAT kaptajner har ifølge norske, danske og internationale love og regler autoritet til at bestemme over passagerer som er til gene for øvrige passagerer, DAT personale og øvrige aktører forbundet med vore operationer. Alle passagerer skal efterkomme kaptajnens ordrer. Dersom nogen af vore passagerer som følge af deres opførsel er til gene, eller på andre måder skaber problemer, vil kaptajnen kunne iværksætte de tiltag han eller hun finder nødvendige. Dette kan inkludere fysiske begrænsninger og bortvisning fra flyet. Retter en passager sig ikke efter besætningens krav, kan der blive tale om en mellemlanding for at overlade passageren til sikkerhedspersonale eller politimyndigheder. Medvirker en passager på nogen som helst måde til skade, eller hans eller hendes opførsel medfører udgifter for DAT, inkluderet udgifter ved mellemlanding, vil DAT holde denne passager økonomisk ansvarlig.

11.       Videreforbindelser
DAT er et såkaldt punkt-til-punkt selskab. Dette betyder at vi ikke tager ansvar for videreforbindelser, og man vil ikke blive checket ind til andre destinationer end den som fremgår af reservationen med DAT. Ved videreforbindelser anbefaler vi, at du beregner god tid til at hente din bagage og checke ind igjen.

12.       Uregelmæssigheder
Punktlighed vil altid være et højt prioriteret mål  for DAT, og vi arbejder målrettet for at få vore fly afsted planmæssigt. Alligevel kan der forekomme uregelmæssigheder. På generelt grundlag, henviser vi til følgende netsider, hvor information om passagerrettigheder ved uregelmæssigheder oplyses:

  • Flypassasjer.no (Luftfartstilsynet) - Klik HER:
  • Flypassager.dk(Statens Luftfartsvæsen) - Klik HER:
  • Forbrukerrådet - Klik HER:

For øvrigt henviser vi til EU-forordningen nr. 261/2004.

12.1     Forsinkelser
Ved forsinkelser har du krav på forplejning, hvis forsinkelsen er på mere end to timer for rejser indtil 1500 kilometer. Dette betyder måltider i forhold til ventetiden, overnatning, hvis ny rejse tilbydes næste dag, nødvendig transport mellem lufthavn, overnatningssted og tilbage til lufthavnen, to telefonsamtaler, telex, telefaxsbesked eller e-mail. Måltider / madkuponger vil ikke blive uddelt i tilfælde hvor dette forsinker afgangen yderligere.

Hvis forsinkelsen er på mere end fem timer, og du ikke ønsker at benytte rejsen, vil DAT tilbyde dig at ændre rejsen til andre DAT afgange uden meromkostninger for dig forudsat, at der er ledig plads. I de tilfælde, hvor formålet med rejsen bortfalder, vil du kunne afbestille den aktuelle rejse og få billetten fuldt refunderet. Dette gælder også for eventuel returrejse.

12.2    Aflysninger ved ekstraordinære omstændigheder
Ekstraordinære omstændigheter er hændelser som ikke kunne være undgået selv om alle rimelige forholdsregler blev truffet. Dette kan for eksempel være:

  • Vejrforhold og konsekvens af vejrforhold fra tidligere afganger
  • Tekniske mangler som pludselig opstår og som berører flysikkerheden
  • Strejke eller anden arbejdskonflikt som påvirker driften
  • Begrænsninger i luftrummet som følge av Air Traffic Control (ATC)
  • Pludselig sygdom blandt besætningen som ikke kunne vært forudset
  • Øvrige uforudsete omstændigheder/hændelser som udgør en sikkerhedsrisiko for afgangen

Hvis din afgang blver aflyst som følge af nogen af disse omstændigheder, vil DAT tilbyde dig alternative DAT afgange uden meromkostninger for dig. Du kan også ændre rejsen til senere afgange, hvor vi har ledig kapacitet. Dette gælder også for eventuel retur. Dersom hensigten med din rejse bortfalder, kan du søge DAT om refundering.

12.3    Aflysning ved kontrollerbare omstændigheder
Kontrollerbare omstændigheder kan for eksempel være:

  • Planlagte ruteændringer af kommercielle årsager
  • Ruteændringer af andre årsager som er indenfor flyselskabets kontrol
  • Forudsigelige tekniske årsager
  • Mangel på bemanding som burde vært forudset

Hvis din rejse aflyses af kontrollerbare omstændigheder, har du krav på refundering af rejsen samt returrejse, hvis du ikke ønsker at benytte den. Du kan også vælge ombooking af rejsen og dens retur uden meromkostninger for dig. Desuden har du krav på måltider i forhold til ventetid, overnatning, hvis ny rejse tilbydes næste dag, dæknong af transportudgifter mellem lufthavn, overnatningssted og tilbage til lufthavnen, to telefonsamtaler, telex, telefaxbeskeder eller e-mail. Du har også ret til erstatning i forhold til rejsens længde. Denne udgør:

  • 250 EURO for flyvninger indtil 1500 kilometer
  • 400 EURO for flyvninger mellem 1500 og 3500 kilometer

Retten til denne kompensation har du ikke, hvis DAT har informeret dig, eller dit rejsebureau om aflysningen:

  • Tidligere end 14 dager før afrejse
  • Mellem 7 og 14 dager før afrejse, forudsat at du bliver tilbudt et alternativ som indebærer afrejse højst to timer før planmæssig afgangstidspunkt, og får dig frem senest fire timer efter planlagt ankomsttid
  • Mindre end 7 dage før afrejse, forudsat, at du bliver tilbudt et alternativ som indebærer afrejse højst èn time før planmæssig afgangstidspunkt, og får dig frem senest to timer efter planlagt ankomsttid


12.4 Nægtet ombordstigning
Ved frivillig nægtet ombordstigning har du krav på ombooking med alternativ DAT afgang eller reundering af rejsen. Du har også krav på en kompensation på 150 EURO. Ved ufrivillig nægtet ombordstigning har du samme rettigheder som ved aflysning ved kontrollerbare omstændigheder (se punkt 2)

13. Generelle reisevilkår
Vi henviser iøvrigt til GENERELLE VILKÅR FOR BEFORDRING PÅ DAT DANISH AIR TRANSPORT A/S OPEREREDE FLYVNINGER for yderligere information.

 

 
Høstpriser på DAT ruter
28/08/2010
DAT Inflight 2. udgave
16/06/2010